Jeg bliver tit spurgt om hvordan det er at have ADHD, og ser tit folk uden, prøve at gøre sig super klog på ADHD.
MEN, vi kan ikke bare spise sundt eller være i naturen, og wupti, så er vores ADHD væk, og folk uden, kan jo ikke vide hvordan vi har det, men jeg vil prøve at forklare det.
Mit ADHD, er som at være forelsket, en følelse man ikke kan beskrive, medmindre personen man snakker med, har det. Det er en mærkelig følelse, en mystisk en endda.
Det irretere mig grænseløst når ´kloge´ folk, siger; spis sundt og vær ude, så går det hele over. For det er en gang tis! (sorry2say), vi har ikke valgt at have diagnosen og man kan ikke selv vælge at komme af med den.
Jeg har selv haft en usund kost uden motion, men nu er det ændret, self er der ændring, men alle unge som spiser slik hele tiden og ikke laver noget, er mere trætte og irretable, sådan er det bare, det har ikke noget med ADHD at gøre.
For guds skyld mennesker, ikke bare døm og tro i ved alt, sæt jer ind i det i stedet.
Amanda Arrigan Nymann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar