Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min mor.
I dag var vi på kirkegården med blomster, for det er mors fødselsdag i morgen.
*GUDS ENGLE STÅR VAGT*
Da jeg så hendes smukke sten, græd jeg.
Hun var verdens bedste mor, men alligevel tog gud hende fra mig, da hun kun var 40 :(
Selvom hun drak og ikke altid var der for mig, var jeg aldrig i tvivl om hun elskede mig.
Kan huske hun altid kaldte mig lille trold og hun sagde altid det nok skulle gå.
Det kommer jeg aldrig til at høre igen.
Det kommer jeg aldrig til at høre igen.
Hun ringede sjældent til mig, men da jeg prøvede at tage mig eget liv, fortalte mormor at hun ringede hver dag. Det er virkelig en dejlig mor der gør sådan.
Mor?
Jeg elsker dig over alt på denne jord, jeg savner dig hvert sekund.
Du blev taget fra os alt for tidligt, men du bliver aldrig glemt!
Du kom ud i noget lort, som du ikke kunne komme ud af, men nu har du fred.
Jeg vil gøre alt for at høre din stemme igen, og stå i dine arme.
Du er den bedste mor man kan ønske!
Jeg kunne skrive flere sider om dig, men vil hellere stoppe nu, for tuder for meget.
Jeg elsker dig! <3
Amanda Arrigan Nymann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar